Viden - Hvordan forholder man sig som leder til digital chikane?

I Digitalt Ansvar definerer vi digitale krænkelser og chikane som episoder, hvor e-mail, telefon, sociale medier, hjemmesider eller andre digitale medier anvendes til at chikanere en person. Digitale krænkelser og chikane er arbejdsrelateret, når en person udsættes for chikane i forbindelse med udførelsen af sine arbejdsopgaver – uanset om det foregår i eller udenfor arbejdstiden.

Digitale krænkelser og digital chikane i arbejdsregi har mange former. Det kan være en butiksansat, der bliver afpresset af kunder på sociale medier. Det kan være en kontoransat, der modtager dødstrusler gennem sin arbejdsmail eller en dyrlæge, der filmes og hænges ud på nettet. Det kan også være online mobning, stalking, beskyldninger, uønskede henvendelser og andre ubehagelige digitale henvendelser i relation til arbejdet.

Denne side har fokus på den digitale krænkelser og digital chikane, der kommer fra eksterne personer – det vil sige en kunde, klient, borger, samarbejdspartner eller anden person, der ikke er en del af arbejdspladsen.

Problemet kan graduere fra små, digitale ”stik”, til voldsomme og ulovlige episoder med digitale krænkelser og chikane. Selv de små stik, der hver for sig måske virker harmløse, kan, hvis de rammer ofte og længe nok, virke stærkt ubehagelige og mentalt opslidende for medarbejderen. Derfor er det vigtigt, at både enkeltstående og gentagende episoder med digitale krænkelser, psykisk vold og chikane tages seriøst.

I takt med den teknologiske udvikling, vokser mængden af digital kontakt både i vores privatliv, men også i arbejdslivet. Mange privatansatte har digital kontakt med eksempelvis kunder, borgere, samarbejdspartnere og leverandører via e-mail, sociale medier og andre digitale kanaler.

Samtidig har flere og flere danskere profiler på diverse sociale medier, og kan findes ved en simpel Google-søgning. Det har sine fordele, men det betyder dog også, at det i mange tilfælde er meget nemt at blive udsat for digitale krænkelser, psykisk vold og digital chikane - og at der generelt er utætte skodder mellem vores arbejdsliv og privatliv.

Digitale trusler, overfusninger og hetz er blevet en ny virkelighed for mange på det private arbejdsmarked. I en undersøgelse af Digitalt Ansvar og Velliv Foreningen fra 2021, svarede knap hver tiende privatansatte, at de inden for det seneste år havde oplevet digital chikane i forbindelse med deres arbejde. Mest almindeligt er hadefulde og nedsættende beskeder, men usande beskyldninger og injurier, upassende henvendelser, trusler og online hetz er også blevet en del af mange privatansattes arbejdsliv.

En undersøgelse fra Epinion på vegne af Digitalt Ansvar fra december 2023 viser, at 14 % af privatansatte oplever digital chikane i arbejdssammenhæng. Der er således sket en stigning fra 2021 til 2023 på 5 procentpoint.

Vores undersøgelse fra 2021 viser, at digital chikane er udbredt på tværs af brancher. Det spænder fra transport og service over kultur og turisme til bank og forsikring.

Kvinder og unge er særligt udsatte, men chikanen sker på tværs af køn, alder og ansættelsesform. Digital chikane kan altså både ske for den unge vikar og for lederen.

Digital chikane sker også for medarbejdere, hvis arbejde ellers ikke består i at have digital kontakt til eksterne personer. Ved brug af eksempelvis navneskilte eller faktura med medarbejderens navn på, har vi set eksempler på, at ansatte blive opsøgt online og chikaneret af personer, de har mødt fysisk gennem deres arbejde.

Digital chikane er altså et bredt arbejdsmiljøproblem, alle arbejdsgivere må tage alvorligt. Og på et arbejdsmarked, der i stigende grad digitaliseres, går problemet ikke væk af sig selv.

Digital chikane kan have alvorlige konsekvenser.

I et undersøgelse udført af Epinion i 2023 på vegne af Digitalt Ansvar svarer 89 % af dem, der har været ude for digital chikane, at chikanen har negative konsekvenser.

‍For de fleste er der tale om psykiske reaktioner som vrede, magtesløshed, svækket selvtillid og angst. Fysiske reaktioner som hjertebanken, søvn- og maveproblemer eller svækket hukommelse er heller ikke ualmindelige.

Mange oplever også konsekvenser i forbindelse med at udføre deres arbejde. Det kan være mindsket arbejdslyst, fravalg af særlige arbejdsopgaver, forringet forhold til kolleger, sygemelding eller opsigelse. Digital chikane er altså – ligesom andre former for arbejdsrelateret vold – et arbejdsmiljøproblem, der påvirker både medarbejderen, kolleger og arbejdspladsen som helhed.

Det er vigtigt at forstå, at digital chikane kan have forskelligartede konsekvenser - både som en kraftig reaktion på fx en særlig voldsom hændelse, men der kan også være tale om en reaktioner over en længere periode, hvis digital chikane er en regelmæssig belastning i arbejdslivet. I dette tilfælde kan chikanen over tid med mange små stik slide på medarbejderen og lede til en arbejdsskade.

Arbejdsgiver har et klart og veldefineret ansvar for ansattes trivsel – både den fysiske og den psykiske. Det er arbejdsgivers opgave at bistå, vejlede og støtte de ansatte, når de som en del af deres arbejde udsættes for digitale krænkelser.

Som arbejdsgiver har du derfor et ansvar for at håndtere og forebygge arbejdsrelateret digital chikane på linje med fysisk vold og trusler. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvordan digital chikane er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og straffeloven. Her får du et kort overblik:

Arbejdsmiljølovgivningen

Arbejdsrelateret vold, herunder psykisk vold og chikane, er omfattet af arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Det gælder også arbejdsrelateret digital chikane, som en ansat udsættes for i og uden for arbejdstid.

Arbejdsmiljølovgivningen har til formål at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det indebærer blandt andet, at arbejdsgivere er forpligtet til at:

• Sikre, at arbejdet i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt i forhold til risiko for arbejdsrelateret vold – både i og uden for arbejdstid.
• Sikre, at de ansatte vejledes i hensigtsmæssig håndtering af arbejdsrelaterede voldsepisoder eller tilløb hertil. Dette gælder både i og uden for arbejdstid.
• Sikre, at en ansat, der har været udsat for en arbejdsrelateret voldsepisode uden for arbejdstid, tilbydes bistand til at foretage en eventuel politianmeldelse af episoden.

Arbejdsrelateret digital chikane fra personer, der ikke er ansatte eller arbejdsgiver i virksomheden – både i og uden for arbejdspladsen og arbejdstiden – kan være en arbejdsulykke, hvis den ansatte får fysiske eller psykiske skader som følge af hændelsen.

En arbejdsgiver kan blive forpligtet til at anmelde arbejdsrelateret digital chikane som en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet og arbejdsskadeforsikringen. Læs mere om regler for anmeldelse af arbejdsulykker her.

Hvis en ansat bliver syg, som følge af arbejdsrelateret digital chikane, bør den ansatte støttes i at søge egen læge. Herefter har den praktiserende læge pligt til at anmelde forholdet som en formodet erhvervssygdom.

Ansatte kan have forskellige opfattelser af, hvornår de føler sig chikaneret og har fået deres personlige grænser overskredet. For at der er tale om krænkende adfærd, forudsætter det ifølge lovgivningen blandt andet, at adfærden skal opfattes som nedværdigende af den eller de udsatte.

Straffeloven

Ikke alle former for arbejdsrelateret digital chikane er omfattet af straffeloven, men nogle former for chikane kan være strafbare.

Hvis den arbejdsrelaterede digitale chikane indebærer alvorlige trusler, racistiske ytringer, injurier, bagvaskelse, ulovlig deling af billed- og filmmateriale eller oplysninger om private forhold, kan der være tale om strafbare forhold.

Anmeldelse til politiet skal ske hurtigst muligt og inden 72 timer efter hændelsen, hvis den ansatte skal kunne få erstatning og godtgørelse efter offererstatningsloven (fx for tabt arbejdsfortjeneste). Det er i denne forbindelse også vigtigt, at den ansatte får en kvittering fra politiet.

Anmeldelse kan ske digitalt via politiets hjemmeside. Det er også muligt at foretage en anmeldelse ved at ringe, skrive eller møde personligt op på en politistation.

Databeskyttelsesloven

Hvis en ansat som led i arbejdsrelateret digital chikane får delt private billeder eller personlige oplysninger kan det også være i strid med databeskyttelsesreglerne.

Deling af følsomme personoplysninger (fx race og etnisk oprindelse, politisk overbevisning, seksuelle forhold eller seksuel orientering), forudsætter nemlig samtykke. Der må heller ikke ske deling af billeder af en ansat på arbejde uden samtykke.

Hvis den ansatte har været udsat for offentliggørelse af personoplysninger uden samtykke, kan det anmeldes til Datatilsynet.

1. Skab fælles forståelse

Vi anbefaler, at I i virksomheden tager fat i vores konkrete værktøjer, der har fokus på forebyggelse. De findes på værktøjssiden. Helt overordnet kan man sige, at al tid brugt på at skabe en fælles forståelse af, hvordan digital chikane kunne se ud hos jer, er en del af jeres indsats for at forebygge at eventuelle fremtidige sager får konsekvenser for medarbejderne og deres arbejdsliv.

Vores undersøgelser viser nemlig, at det at have en leder der åbent melder ud, at digital chikane ikke accepteres og at evt. sager håndteres efter fastlagt procedure, er det allervigtigste for at skabe en tryg arbejdsplads.

Tag derfor en samtale om, hvad I forstår ved digital chikane. Der findes ikke et præcist facit for, hvornår en henvendelse er chikanerende. Forskellige medarbejdere kan have forskellige grænser. Derudover kan en besked virke harmløs i sig selv, men opleves chikanerende ved at være én ud af mange henvendelser eller ”stik”, rettet mod samme person.

Bliv derfor enige om, hvilken opførsel I ser som uacceptabel. Find gerne eksempler fra jeres arbejde, I kan diskutere ud fra.

2. Tydelighed og anerkendelse

Vær som arbejdsgiver tydelig omkring at digital chikane er uacceptabelt, og at du aktivt arbejder for at forebygge og håndtere den.

Mange privatansatte undlader at fortælle om deres oplevelser med digital chikane, af frygt for at blive opfattet som nærtagende eller uegnede til deres job. Klare holdninger og retningslinjer hjælper til større åbenhed blandt medarbejderne. Vær derfor tydelig om, at digital chikane anerkendes på linje med fysisk vold og trusler som noget, der skal til livs.

3. Kend forskel på fysisk og digital chikane

Mange arbejdspladser har en plan for, hvad der skal ske i tilfælde af fysisk vold eller chikane. Det vigtigt at være opmærksom på, at digital chikane er en anden, men lige så alvorlig type belastning.

Digital chikane er ikke altid en klart afgrænset situation, men kan være et rodet forløb, der strækker sig over længere tid. Modsat kan det også opstå pludseligt, uden foregående konfliktoptrapning, eksempelvis gennem en truende og hadefuld mail i indbakken. Ofte vil det være svært at identificere en gerningspersonen, da mange afsendere af online trusler og hadbeskeder gemmer sig bag falske e-mails og profiler.

Medarbejdernes risici for at blive ramt af digital chikane er i øvrigt ikke nødvendigvis den samme som deres risici for at blive udsat for fysisk vold.

I kan derfor ikke direkte oversætte tiltag mod fysisk vold, men må behandle på digital chikane som et særskilt arbejdsmiljøproblem.

4. Læg en plan

Det er vigtigt at have klare retningslinjer for, hvordan I som arbejdsplads forholder jer, hvis en ansat udsættes for digital chikane i forbindelse med arbejdet. Et beredskab er en plan for, hvordan I håndterer episoder med digital chikane og vold mod jeres medarbejdere.

Nedenfor finder du en skabelon med spørgsmål I kan diskutere, når I udvikler jeres beredskabsplan. Den indeholder lavpraktiske spørgsmål til roller og ansvarsfordeling, men også mere principielle overvejelser I kan gøre jer. Spørgsmålene kan med fordel gennemgås i medarbejdergruppen, og vi anbefaler, at beredskabsplanen drøftes og tilpasses årligt ved et personalemøde.