Kom chikanen i forkøbet:
Alt hvad du bør vide

Forebyggelse af vold og chikane fra eksterne personer er afgørende for at sikre trivslen blandt dine medarbejdere. Men når det drejer sig om digital chikane, kan det være svært at vide, hvordan man bedst sikrer sig.

Vi ved, at viden er en forudsætning for handling. Derfor har vi samlet viden og inspiration til hvordan arbejdsrelateret digital chikane kan forebygges. Rul ned her på siden og få svar på:  

Hvad er arbejdsrelateret digital chikane?

Hvor mange udsættes for digital chikane?

Hvem rammes af digital chikane?

Hvilke konsekvenser har digital chikane?

Hvad siger lovgivningen?

Hvad er de første skridt i forebyggelse?

Hvad gør andre?

Hvad er arbejdsrelateret digital chikane?

Digital chikane dækker over episoder hvor e-mail, telefon, sociale medier, hjemmesider eller andre digitale medier bruges til at chikanere en person. Digital chikane er arbejdsrelateret, når en person udsættes for chikane i forbindelse med udførelsen af sine arbejdsopgaver.

Digital chikane i arbejdsregi har mange former. Det kan være en butiksansat, der forsøges afpresset af kunder på sociale medier. Det kan være en kontoransat, der modtager dødstrusler gennem sin arbejdsmail eller en dyrlæge, der filmes og hænges ud på nettet. Det kan også være online mobning, stalking, beskyldninger, uønskede henvendelser og andre ubehagelige digitale henvendelser, i relation til arbejdet.

Denne side har fokus på den digitale chikane, der kommer fra eksterne personer – det vil sige en kunde, klient, borger, samarbejdspartner eller anden person, der ikke er en del af arbejdspladsen.

Problemet kan graduere fra små, digitale ”stik”, til voldsomme og ulovlige episoder med digital chikane. Selv de små stik, der hver for sig måske virker harmløse, kan, hvis de rammer ofte og længe nok, virke stærkt ubehagelige og mentalt opslidende for medarbejderen. Derfor er det vigtigt, at både enkeltstående og gentagende episoder med digital chikane tages seriøst.

Hvor mange udsættes for digital chikane?

1 af 20

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 100

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 5

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 80

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 25

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 175

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 15

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 50

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 10

Rigtigt!
1 af 10 rammes!

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 35

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 70

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 90

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 125

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 3

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 150

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 40

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 30

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 45

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 60

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.
1 af 80

Forkert!
1 af 10 rammes

Blandt privatansatte, der har digital kontakt med eksterne personer, blev knap hver tiende udsat for digital chikane i 2020.

I takt med den teknologiske udvikling, vokser mængden af digital kontakt i vores privat- og arbejdsliv. Mange privatansatte har digital kontakt med eksempelvis kunder, borgere, samarbejdspartnere og leverandører via e-mail, sociale medier og andre digitale kanaler.

Samtidig har flere og flere danskere profiler på diverse sociale medier, og kan findes ved en simpel Google-søgning. Det har selvfølgelig sine fordele. Det betyder dog også, at den chikane som nogle ansatte oplever i forbindelse med arbejdet, også kan ske digitalt.

Digitale trusler, overfusninger og hetz er blevet en ny virkelighed for mange på det private arbejdsmarked. I en undersøgelse af foreningen Digitalt Ansvar og Velliv Foreningen fra 2021, svarer knap hver tiende privatansatte med digital kontakt til eksterne, at de inden for det seneste år har oplevet digital chikane i arbejdssammenhænge. Mest almindeligt er hadefulde og nedsættende beskeder, men usande beskyldninger og injurier, upassende henvendelser, trusler og online hetz er også blevet en del af mange privatansattes arbejdsliv.

Hvem rammes
af digital chikane?

Gamle?
Højt lønnede?
Serviceansatte?
Seniorer?
Offentligt ansatte?
Mænd?
Kvinder?
Lavt uddannede?
unge?
Ny-ansatte?
Privat ansatte?
Lavt lønnede?

Spørgeskemaundersøgelse fra 2021, lavet af Digitalt Ansvar og Velliv Foreningen viser, at digital chikane er udbredt på tværs af brancher. Det spænder fra transport og service over kultur og turisme til bank og forsikring.

Kvinder, unge og løstansatte (f.eks. vikarer, projektansatte og freelancere) er særligt udsatte, men chikanen sker på tværs af køn, alder og ansættelsesform. Online chikane kan altså både ske for den unge vikar og for lederen med højt anciennitetsniveau.

Digital chikane sker også for medarbejdere, hvis arbejde ellers ikke består i at have digital kontakt til eksterne personer. Ved hjælp af eksempelvis navneskilte eller faktura med medarbejderens navn på, kan den ansatte blive opsøgt og chikaneret online af personer de har mødt fysisk gennem deres arbejde.

Digital chikane er altså et bredt arbejdsmiljøproblem, alle arbejdsgivere må tage alvorligt. Og på et arbejdsmarked, der hele tiden bliver mere digitalt, går problemet ikke væk af sig selv.

Chikane rammer alle
brancher og alle typer
virksomheder

Hvordan opleves digital chikane?

"Der er en, der har skrevet at han .. øhm ... ja, at han godt ville prøve at proppe mine kønsdele ned i den blender jeg havde solgt ham. Det var ikke så rart ..."
Kvinde med telefon

Butiksansat

"Der er én, der har truet med at slå min hund ihjel. Jeg har nemlig et billede af min hund på Facebook. Det var ikke særlig fedt.

Han havde skrevet forinden, at han havde snakket med mig ude i butikken og fået en dårlig oplevelse … Han skulle købe en iPhone, som han mente, han skulle have tre tusind kroner billigere. Jeg ved ikke lige, hvad han tænkte med det. Jeg kan huske den aften, hvor han skrev det til mig. Der havde jeg lidt problemer med at falde i søvn.

Selvfølgelig påvirker det mig, men jeg tror bare, at man opbygger en eller anden form for hårdhed over for det, og hjernen prøver automatisk at filtrere det fra. Også selvom det lyder meget voldsomt"

Citat fra undersøgelse af Digitalt Ansvar og Velliv Foreningen, 2021

Butiksbestyrer

"Jeg står med navneskilt på, og så går de (kunder) ind og finder mig på Facebook og skriver til mig. Altså, det sker måske en gang om måneden, at en kunde kontakter mig. Jeg har sågar haft én, der har ringet op til butikken, og kom ned i butikken næsten hver dag. Det er egentlig utrolig grænseoverskridende, men det er svært at svare nej.

Der er en, der har skrevet at han ... øhm ... ja, at han godt ville prøve at proppe mine kønsdele ned i den blender jeg havde solgt ham. Det var ikke så rart.

Jeg føler, jeg bliver spærret inde. Det bliver sådan en følelse af, at så er det jo nok min egen skyld. Det er jo nok mig, der gjorde noget. Bagefter kan jeg godt se, at det er det ikke, men i situationen føles det sådan"

Citat fra undersøgelse af Digitalt Ansvar og Velliv Foreningen, 2021

Advokat

“Et par måneder efter, at aftalen var lavet, kontaktede han mig og sagde, at jeg havde ødelagt hans liv. I første omgang sendte han en mail hver anden måned hvor han skrev ”jeg har ikke glemt dig”, og ”du kommer til at hænge” og sådan.

Det stoppede i et halvt års tid, men så startede han op igen. Nu skrev han ikke til mig, men til forskellige myndigheder... Og det blev mere og mere konkret. Han vidste, hvor jeg havde kontor, han vidste, at det var oppe på sjette sal, og han ville gerne komme forbi. Han vidste også, hvor jeg boede og så videre.  

Det, der er helt vildt ved situationen, er, at jeg aldrig fysisk har mødt manden. Jeg har heller aldrig talt i telefon med ham. Så det er noget, der er fostret digitalt og oppe i hans hoved. Men det har stadig en grad af ubehagelighed, når man trues på sit liv og ens privatsfære overskrides. Det var ret voldsomt og stod på i tre år”

Citat fra undersøgelse af Digitalt Ansvar og Velliv Foreningen, 2021

Kok

”Det her var første gang, jeg oplevede det på egen krop, og hvor jeg virkelig kunne mærke det psykisk.

Jeg går hjem og tænker ”Hvad fanden? Det er mit arbejde, det er mit levebrød! Har jeg lyst til at fortsætte med det her?” Det er angstprovokerende, på en måde. Man får det rigtig skidt. Selvom jeg er robust og kan tåle meget, og har været i kokkeverdenen, så må jeg bare sige, at det med at være så usikker hver dag … ”Hvad nu? Hvad vil der komme i dag af lort?”

Til sidst kunne der komme én idiot og skrive noget, og så følte jeg bare at alt det gode arbejde, jeg havde lavet, var spildt. Det eneste man kunne fokusere på, var det her (chikane, red.). Det kørte bare rundt i cirkler oppe i mit hoved”

Citat fra undersøgelse af Digitalt Ansvar og Velliv Foreningen, 2021

Hvilke konsekvenser har digital chikane?

Digital chikane kan have alvorlige konsekvenser. Spørgeskemaundersøgelse lavet af foreningen Digitalt Ansvar og Velliv Foreningen i 2021 viser, at knap hver anden, der har oplevet digital chikane, oplever negative følger.

For de fleste er der tale om psykiske reaktioner som vrede, magtesløshed, svækket selvtillid og angst. Fysiske reaktioner som hjertebanken, søvn- og maveproblemer eller svækket hukommelse er heller ikke ualmindelige.

Mange oplever også konsekvenser i forbindelse med at udføre deres arbejde. Det kan være mindsket arbejdslyst, fravalg af særlige arbejdsopgaver, forringet forhold til kolleger, sygemelding eller opsigelse. Digital chikane er altså – ligesom andre former for arbejdsrelateret vold – et arbejdsmiljøproblem, der påvirker både medarbejderen, kolleger og arbejdspladsen som helhed.

Det er vigtigt at forstå, at digital chikane både kan have konsekvenser som én voldsom hændelse, og når der er tale om en periode med mange små digitale stik. Digital chikane som regelmæssig belastning i arbejdslivet slider nemlig på medarbejderen, og kan over tid lede til en arbejdsskade.

Hvad siger lovgivningen?

Arbejdsgiver har et klart og veldefineret ansvar for medarbejdernes arbejdsmiljømæssige trivsel – både den fysiske og den psykiske. Det er arbejdsgivers opgave at bistå, vejlede og støtte medarbejderne, når de som en del af deres arbejde udsættes for digitale krænkelser.

Som arbejdsgiver har du altså et ansvar for at håndtere og forebygge arbejdsrelateret digital chikane, på linje med fysisk vold og trusler. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvordan digital chikane er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og straffeloven. Her får du et kort overblik.

Arbejdsmiljølovgivningen

Digital chikane på jobbet er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens bekendtgørelser om psykisk arbejdsmiljø. Lovgivningen beskriver blandt andet virksomhedernes forpligtelse til at:

- Skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

- Sikre, at de ansatte vejledes i hensigtsmæssig håndtering af arbejdsrelaterede voldsepisoder – både i og uden for arbejdstid, samt tilløb hertil.

- Sikre, at en ansat, der har været udsat for en arbejdsrelateret voldsepisode uden for arbejdstid, tilbydes bistand til at foretage en eventuel politianmeldelse af episoden.

Herudover betragtes arbejdsrelateret digital vold fra eksterne personer – både i og uden for arbejdspladsen og arbejdstiden – som arbejdsulykker, hvis den ramte medarbejder får fysiske eller psykiske skader. I de tilfælde forpligter lovgivningen arbejdsgiver til at anmelde chikanen til arbejdstilsynet og arbejdsskadeforsikringen. Læs mere om regler for anmeldelse af arbejdsulykker her.

Det betragtes som en formodet erhvervssygdom, hvis medarbejderen bliver syg og dermed ude af stand til at arbejde, på grund af chikanen. I de tilfælde bør den ansatte støttes i at søge egen læge. Herefter har den praktiserende læge pligt til at anmelde forholdet som en arbejdsskade.

Medarbejdere har forskellige oplevelser af, hvornår de føler sig chikaneret og deres personlige grænser overskrides. Det er ifølge lovgivningen medarbejderens opfattelse, man retter sig efter, når man skal vurdere, om der er tale om psykisk vold.

Straffeloven

Ikke alle former for arbejdsrelateret digital chikane falder under straffeloven, men nogle former kan være strafbare. Chikanen er eksempelvis omfattet af straffeloven, hvis der er tale om alvorlige trusler, racistiske ytringer, injurier, bagvaskelse eller ulovlig deling af billed- og filmmateriale eller private oplysninger. I så fald bør sagen anmeldes til politiet her.

Ulovlig deling af private billeder eller oplysninger kan desuden høre under persondataloven, som meldes til datatilsynet her. Vær opmærksom på, at der gælder en tidsfrist for politianmeldelse – hvis medarbejderen senere skal have muligheden for at ansøge om erstatning efter offererstatningsloven. Det skal ske indenfor 72 timer fra episoden – altså fra medarbejderen bliver opmærksom på krænkelsen. Dermed ikke sagt, at man er afskåret fra at anmelde en strafbar handling efter de 72 timer.

Hvad er de første skridt i forebyggelse?

Hvad får vi ud af det?
Kolleger sammen

1. Skab fælles forståelse

Det er vigtigt at medarbejdere og arbejdsgivere får en fælles forståelse af, hvad digital chikane vil sige for jer.

Tag en samtale om, hvad I forstår ved digital chikane. Der findes ikke et præcist facit for, hvornår en henvendelse er chikanerende. Forskellige medarbejdere kan have forskellige grænser. Derudover kan en besked virke harmløs i sig selv, men opleves chikanerende ved at være én ud af mange henvendelser eller ”stik”, rettet mod samme person.

Bliv derfor enige om, hvilken opførsel I ser som uacceptabel. Find gerne eksempler fra jeres arbejde, I kan diskutere ud fra.

A mouth talking.

2. Tydelighed og anerkendelse

Vær som arbejdsgiver tydelig omkring at digital chikane er uacceptabelt, og at du aktivt arbejder for at forebygge og håndtere den.

Mange privatansatte undlader at fortælle om deres oplevelser med digital chikane, af frygt for at blive opfattet som nærtagende eller uegnede til deres job. Klare holdninger og retningslinjer hjælper til større åbenhed blandt medarbejderne. Vær derfor tydelig om, at digital chikane anerkendes på linje med fysisk vold og trusler som noget, der skal til livs.

Mobiltelefon med chikanerende besked

3. Kend forskel på fysisk og digital chikane

Mange arbejdspladser har en plan for, hvad der skal ske i tilfælde af fysisk vold eller chikane. Det vigtigt at være opmærksom på, at digital chikane er en anden, men lige så alvorlig type belastning.

Digital chikane er ikke altid en klart afgrænset situation, men kan være et rodet forløb, der strækker sig over længere tid. Modsat kan det også opstå pludseligt, uden foregående konfliktoptrapning, eksempelvis gennem en truende og hadfuld mail i indbakken. Ofte vil det være svært at identificere en gerningspersonen, da mange afsendere af online trusler og hadbeskeder gemmer sig bag falske e-mails og profiler.

Medarbejdernes risici for at blive ramt af digital chikane er i øvrigt ikke nødvendigvis den samme som deres risici for at blive udsat for fysisk vold.

I kan derfor ikke direkte oversætte tiltag mod fysisk vold, men må behandle på digital chikane som et særskilt arbejdsmiljøproblem.

Beredskabsplan

4. Læg en plan

Det er vigtigt at have klare retningslinjer for, hvordan I som arbejdsplads forholder jer, hvis en ansat udsættes for digital chikane i forbindelse med arbejdet. Et beredskab er en plan for, hvordan I håndterer episoder med digital chikane og vold mod jeres medarbejdere.

Nedenfor finder du en skabelon med spørgsmål I kan diskutere, når I udvikler jeres beredskabsplan. Den indeholder lavpraktiske spørgsmål til roller og ansvarsfordeling, men også mere principielle overvejelser I kan gøre jer. Spørgsmålene kan med fordel gennemgås i medarbejdergruppen, og vi anbefaler, at beredskabsplanen drøftes og tilpasses årligt ved et personalemøde.

Beredskabsplan
Skabelon

Skabelonen følger de fem vigtige trin, når digital chikane skal håndteres:

Trin 1 – Psykisk førstehjælp
Trin 2 – Dokumentation
Trin 3 – Stop chikanen
Trin 4 – Hjælp til anmeldelse
Trin 5 - Debriefing

 

Hvad gør andre?

Se hvad andre gør for at forebygge digital chikane:
Mand til møde

Case: Københavns Kommune

Der findes meget få tilgængelige eksempler på private virksomheder, der forebygger og håndterer digital chikane effektivt. Det kan derfor være relevant at finde inspiration i materiale fra eksempelvis Københavns Kommunes. Selvom materialet skal tilpasses det private erhvervslivs virkelighed, kan man lade sig inspirere af deres:

• Beredskabsplan
• Tjeklisten til retningslinjer
• Tips til sikker adfærd på sociale medier

Find alt materialet her

Case: BFA Finans, brancheorganisation

På trods af at hver tiende privatansatte har oplevet digital chikane inden for det sidste år, findes der kun få virksomheder med offentligt tilgængelige politikker på området.

Hos brancheorganisationer findes materialer, der kan være inspiration til jeres forebyggelse af digital chikane. Herunder hos Dansk Journalistforbund, og Branchefællesskabet for den finansielle sektor, BFA Finans.

Find Dansk Journalistforbunds materiale her

Find BFA-Finans materiale om digital chikane her

Case: Whistleblower-ordning

Ifølge nyt Whistleblower-direktiv fra EU, kal alle danske virksomheder med 50+ ansatte have en whistleblowerordning inden 17/12 2023. Med 250+ ansatte, er deadline den 17/ 2021.

Lovgivningen har til formål at sikre, at enhver indberetning kan ske sikkert og uden risiko for den ansatte. Whistleblowerordningen skal indeholde:

• En indberetningskanal (intern eller ekstern)
• En procedure for håndtering af indberetninger
• En whistleblowerpolitik

Dansk Industri har lavet et overblik over krav til implementering og procedure.

Se Dansk Industris materiale og download eksempler på en whistleblower politik her

Om denne side

← 

Om denne side

”Digitalchikane.dk” er udviklet af foreningen Digitalt Ansvar med støtte fra Velliv Foreningen. Hjemmesiden er skabt for at hjælpe private arbejdsgivere med at forebygge og håndtere digital chikane.

Tidligere undersøgelser på området, har hovedsageligt handlet om chikane af offentligt ansatte, chikane mellem ansatte eller ledere samt chikane af seksuel karakter. En landsdækkende undersøgelse fra 2021, lavet af Digitalt Ansvar, viser dog at knap hver tiende privatansatte udsættes for arbejdsrelateret digital chikane fra eksterne personer.

Mod forventning, viste undersøgelsen at digital chikane er ikke bare et problem i ét eller få udsatte erhverv, men faktisk er udbredt på tværs af nærmest alle brancher – fra transport og service, over kultur og turisme til bank og forsikring. For halvdelen af dem, der udsættes for arbejdsrelateret digital chikane, har det psykiske eller fysiske konsekvenser, der både påvirker privat og i arbejdslivet. Digital chikane er altså et udbredt arbejdsmiljøproblem, som har alvorlige konsekvenser for både medarbejder, kolleger og virksomhed. Effektiv håndtering af chikanen kommer alle parter til gode, og hjælper til bedre mentalt arbejdsmiljø, medarbejdernes tryghed og virksomhedens effektivitet og attraktion i rekrutteringssammenhænge. 

Digital chikane er intimiderende eller ubehagelige henvendelser gennem digitale medier, eksempelvis online hadbeskeder, trusler, tilsvininger eller usande beskyldninger og skal forebygges og håndteres som et arbejdsmiljøproblem, der angår hele arbejdspladsen. Mange virksomheder mangler dog stadig at få sat de rette systemer og procedurer op.

Hjemmesiden samler relevant viden, inspiration og værktøjer, udviklet i samarbejde med arbejdsmarkedseksperter og virksomheder. Alle værktøjer på digitalchikane.dk er udviklet med  særligt fokus på tilgængelighed og relevans for små og mellemstore virksomheder, der måske ikke har ressourcer eller tid til selvstændigt at igangsætte store initiativer. Selv simple og nemme tiltag kan gøre en stor forskel for medarbejdernes tryghed og mentale trivsel! 

Velliv Foreningen

Velliv Foreningen arbejder for, at flere danskere får et godt liv med overskud. Velliv Foreningen vil gøre op med stress, angst og depression i arbejdslivet. Derfor støtter de indsatser, der styrker trivsel og samarbejde. Velliv Foreningen er eneejer af pensionsselskabet Velliv der hvert skaber overskud til uddeling af bonus til foreningens 368.000 medlemmer samt ca. 70 mio. der hvert år deles ud som støtte til projekter der fremmer mental sundhed.

Digitalt Ansvar

Digitalt Ansvar har siden 2017 arbejdet med at forebygge og bekæmpe digitale krænkelser og vold. Som samlingspunkt for 19 medlemsorganisationer søger vi at skabe fælles løsninger for at enhver kan leve frit for digitale krænkelser og chikane – ikke mindst i arbejdslivet.